Store Cykeldag

Hvornår:
11/06/2017 kl. 10:00 – 14:30
2017-06-11T10:00:00+02:00
2017-06-11T14:30:00+02:00
Hvor:
Kulturforsyningen
Voldgade 1
4800 Nykøbing Falster
Danmark
Pris:
35 kr. incl. forfriskning i Marrebæk.
Store Cykeldag @ Kulturforsyningen | Nykøbing Falster | Danmark
Store Cykeldag den 11.6. på Cykelblomstens stilk rundt om Gedser Odde. http://cykelblomsten.dk/lilla-rute/

Sundgruppen arrangerer sammen med Cyklistforbundet på Store Cykeldag søndag den 11. juni - en cykeltur på Gedser stilken

Sidste år introducerede Sundgruppen sammen med Gedser Bylaug Cykelblomstens stilk - lilla rute rundt om Gedser Odde i en brochure, som netop er udgivet i et samlet hæfte med i alt 7 naturskønne cykelruter.

Det er første gang, at Sundgruppen sammen med Cyklistforbundet tilbyder en guidet cykeltur på denne rute.

Cyklister der ønsker at deltage i turen kan starte enten fra Nykøbing kl. 10, hvorfra ruten er 58 km. Starter man fra Marrebæk kl. 11.00,  er ruten 34 km, Inkl. Kaffepause og frokost forventes ankomst tilbage til Marrebæk ca. kl. 14.30.

Mødested: Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing eller Frederiksensminde B&B, Marrebæk Norvej 7, Marrebæk

Turen går ad Gl. Landevej til Gedser, hvor Gedser Røgeri er vært ved en kop kaffe/sodavand og videre ud til Sydstenen på Gedser Odde, hvor der spises frokost.
Herefter cykles ad Poststien mod Gedesby og videre gennem Bøtøskovens nye naturplejeområde, som er et spændende projekt, hvor vi gør et kort stop. Ved Lupintorvet drejes ad Godthåbs Alle tilbage til Marrebæk, hvor Sundgruppen er vært med en sodavand eller øl..

Den medbragte frokost spises ved Sydstenen med udsigt over Østersøen, den kan evt. bestilles frokost hos Gedser Røgeri, som medtages videre til Marinestationen.

Alle er velkomne. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig forud.
Guider på turen er Birgitt Bjerre og Ole Fortnix, Sundgruppen


Lilla rute - ”Gedser stilken” – Sydfalster/Gedser Odde rundt gennem unik natur

”Gedser stilken” er en 34 km lang tur Sydfalster rundt med mulighed for afstikkere. Turen byder sig til med unikke og varierede naturoplevelser med agerland og skov, gennem små idylliske byer og altid kort til havet med gode badestrande og små hyggelige fiskerlejer, hvor fritidsfiskernes farvestrålende både ligger og vugger i Guldborgsund. Her finder du også borde og bænke, hvor frokosten kan nydes.
Ruten går gennem det livlige ferieområde Marielyst med sommerhuse, restauranter og forlystelser og Bøtø Plantage anlagt i 1878 for at hindre sandflugt. Gennem landsbyen Gedesby, der var havneby, før inddæmningen af Bøtø Nor og landets sydligste by, Gedser, med færgefart til Tyskland. Forbi Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde, der er et besøg værd. Gennem de gamle og hyggelige landsbyer Skelby, Fiskebæk og Marrebæk ad Gl. Landevej, der bugter sig på Sydfalsters vestlige ”højderyg”. Her dyrkes bl.a. korn og roer.
Flere steder på ruten findes overnatningsmuligheder i private B&B,  campingplads og naturteltpladser med shelter, hvis turen gøres over flere dage.
”Gedser stilken” venter – god tur.


www.falster-rundt.dk<http://www.falster-rundt.dk>
www.sundruten.dk<http://www.sundruten.dk>
www.cykelblomsten.dk<http://www.cykelblomsten.dk>