Eventyrlige digte og haiku

Hvornår:
11/06/2017 kl. 14:00 – 16:00
2017-06-11T14:00:00+02:00
2017-06-11T16:00:00+02:00
Hvor:
Finn Ottes Have
Stangerupgade 1
4850 Stubbekøbing
Danmark
Pris:
Gratis

3 digtere fra H. C. Andersens hjemby, Per Nielsen, Bjarne Kim Pedersen og Viggo Madsen, læser deres absurde, melankolske og bidende komiske digte og haiku i det tilhuggede vildnis med fremelskede vækster i dialog med lokale haikudigtere.

3 digtere fra H. C. Andersens hjemby fortæller og læser op den 11. juni kl. 14 i Finn Ottes eventyrlige have, Stangerupgade 1, Stubbekøbing. Det er Per Nielsen, Bjarne Kim Pedersen og Viggo Madsen, som læser deres absurde, melankolske, bidende og grædefærdigt komiske digte og haiku i det tilhuggede vildnis med fremelskede blomster og vækster. De lokale haikudigtere, Birthe Aela Faarvang, Joopie von Horn og Thorvald Berthelsen går sammen med andre havevanding og skriver kæde haiku (Ginko) kl. 12. Man kan også se Finn Ottes eventyrligt lysende malerier, inspireret af haven. Støttet af Statens Kunstfond. Kaffe, saft og kage kan købes på stedet.Per Nielsen, forfatter og grafiker, serverer haiku og andet godt fra poesiens overflødighedshorn. Digt efter digt folder han ud med sin helt egen stemme. En underlig balance mellem lykkeligt smil og sort melankoli, hvis ikke fortvivlelse, men med en ofte underspillet humor, som af og til slår ud i lys lue. Digterens skygge/Følger ham hele livet/Som et eventyr!

Viggo Madsen født 1943, forfatter, collagemager og digtende bibliotekar på Vollsmose Bibliotek i Odense fra 1973 og fuldtidsforfatter fra 2003, hvor han blev pensioneret. Viggo Madsen debuterede i 1966 med ‘Brandmand på to hjul’. Har siden udgivet en del digtsamlinger og haiku. Hans digte, fx Vær folk som går forbi (1998) og Jegløse digte (2010), er præget af erotisk leg med sproget og af dadaistiske og komisk-absurde situationer. Han er tildelt mange priser bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Sidste nye digtsamling er en haikusamling, ‘Haiku for enhver’ (2010).

Bjarne Kim Pedersen f. 1955. Debuterede i 1982 med digtsamlingen “Bag næste hjørne”. Eksperimenterer med kortformen (haiku) på SMS og Twitter. Er kontaktperson for forfatter andelsforlaget Ravnerock. Han skriver om og mod undertrykkelsen af mennesker i bl.a. Bosnien-Hercegovina, Rusland og Ukraine.’ I kampen mod terrorismen må vi ikke miste vores demokrati.’ Men ville gerne kun skrive om kærlighed og andre glæder. Eventyr fortalt/for de voksne langt væk fra/ krigens lidelser.