Etikette & god opførsel

Hvornår:
13/09/2017 kl. 19:00 – 21:30
2017-09-13T19:00:00+02:00
2017-09-13T21:30:00+02:00
Hvor:
Reventlowmuseet Pederstrup
Torrig L
4943 Torrig
Danmark
Pris:
100 kr.
Etikette & god opførsel @ Reventlowmuseet Pederstrup | Torrig | Danmark

Historisk salonaften på Reventlow-Museet Pederstrup.

Årets sidste salon går i dybden med etikette dengang og i dag, når 1700-tallets sociale normer undersøges. For hvad kræver det at begå sig ved hoffet og blandt kongelige, og hvornår og hvordan bliver grænserne for god opførsel overskredet?

I Christian VII og Caroline Mathildes velmagtsdage blev nye omgangsformer introduceret ved det danske hof, og som noget nyt kom muligheden for at gå på maskerade til. Skjult bag farverige dragter og smukke masker gav maskeraderne nye muligheder for omgang med hinanden, hvilket bl.a. Caroline Mathilde og Struensee benyttede sig af. Nye normer kom til, og gamle etiketteregler blev brudt i de løsslupne dage, inden alt brast med Struensees fald. Sociale normer, udskrevne spilleregler og god opførsel vil i aftenens salon blive undersøgt og udforsket på tværs af tid – for hvordan forholder det sig i dag med etikette og reglerne for god opførsel?