Kalender

Klik på begivenheden og læs mere
dec
3
tirs
2019
Så længe mit hjerte slår – en giro 413 musical Nakskov Teatersal
dec 3 kl. 19:30
Så længe mit hjerte slår - en giro 413 musical @ Nakskov Teatersal

Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til danskpoppens sange, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede og når den var en uopnåelig længsel.

Så længe mit hjerte slår er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alene-mor og først kan flytte hjemmefra da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Denne Giro 413-musical er gennemsyret af varme og kærlighed, alvor og inderlighed i både sang og fortælling. Så længe mit hjerte slår blev i 2018 Reumertnomineret som bedste musikforestilling, og Folketeatret har nu sammensat et hold meget musikalske skuespillere, som glæder sig til at dele ud af kærligheden og det fællesskab, som musikken giver.

Instruktion og dramaturgi: Heinrich Christensen

Scenografi: Helle Damgaard

Koreografi: Peter Friis

Kapelmester: Adi Zukanovic

Medvirkende: Marie Mondrup, Tom Jensen, Søren Birch Plum, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Anne Sofie Wanstrup, Morten Christensen, Troels II Munk, Sonja Oppenhagen

mar
10
tirs
2020
2 på tur – en komedie om at gribe dagen Nakskov Teatersal
mar 10 kl. 19:30
2 på tur - en komedie om at gribe dagen @ Nakskov Teatersal

På deres vej møder de mange forskellige mennesker, som påvirker retning og udfald på deres lille udflugt. I løbet af den korte tid deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

EFTER FORESTILLINGEN, der varer 80 minutter, vil der være en eftersnak med en af skuespillerne i foyeren – der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

2 på tur blev i 2006 nomineret til Moliére-prisen som årets bedste franske dramatik.
Denne morsomme og rørende komedie er iscenesat af Geir Sveaass, som også stod bag det franske succes-stykke Min Far, som vi opførte på Nakskov Teater i sæson 16/17.

Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen og Kristine Yde.
(folketeatret)

mar
28
lør
2020
Skatteøen – musical for hele familien Nakskov Teatersal
mar 28 kl. 16:00
Skatteøen - musical for hele familien @ Nakskov Teatersal

Skatteøen, Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det Caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene. Den unge Jim Hawkins, havner midt i et opgør mellem engelske gentlemen og blodtørstige sørøvere.

Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med udødelige sange som Ostesangen, ikke mindst Fuld af nattens stjerner, og mange, mange flere, når Folketeatret tager os med til Skatteøen.

2 timer 25 min. Inkl. Pause.
Fra 6 år.