1001 nat koncert og middag

Hvornår:
2. maj 2019 kl. 20:00 – 23:00
2019-05-02T20:00:00+02:00
2019-05-02T23:00:00+02:00
Hvor:
Hovedbiblioteket, Salen
Rosenvænget 17
1
4800 Nykøbing F
Pris:
250 kr.

Tag med en tur til Mellemøsten, når Oriental Mood Trio spiller skøn musik på baggrund af deres seneste udgivelse Best of Oriental Mood 1993-2018, der er en koncertrejse som beskriver, hvordan den arabiske og andalusiske musikkultur mødes og udveksler melodier og rytmer.
Netop arabisk og sigøjnermusik fra Andalusien var – og er præget af improvisation, evnen til at formidle øjeblikkets stemning. Musikken er derfor krydret med spontane indfald, og mange soli på både qanun, trumpet, indisk tabla og flamenco guitar.

Nutidigt møde mellem kulturerRejsen til Andalusien er et nutidigt møde imellem Flamenco og arabisk musik personificeret ved Poul J Knudsen på guitar (kendt fra ”Flamenco Passion” ), Lars Bo Kujahn på qanun, guitar og perc. (leder af Oriental Mood) Mirwais Fedai på indisk Tabla og perc. (kendt fra ”Dunia”, ”Mizgin” m.fl.) samt Ole Reimer på trompet (kendt fra “Klesmofobia”, “Asun”). Musikken er fortrinsvis skrevet af Lars Bo Kujahn, men der er også traditionel flamenco og nordafrikanske melodier med.

Inden vi skal nyde de skønne toner, skal vi dog lige indtage en delikat middag inspireret af Mellemøsten.  I pausen serverer vi kaffe, te og lidt sødt.

Vær opmærksom på, at der ikke er elevator til salen, der er beliggende på 1. sal.

Medlemmer af Biblioteksklubben kan købe billet fra fredag den 14. december kl. 10.00, mens ikke-medlemmer kan købe billetter fra mandag den 17. december kl. 10.00.
Husk at købe din billet senest torsdag den 25. april kl. 22.00 af hensyn til bestilling af maden. Med i prisen er musik, middag, en genstand samt kaffe, te og lidt sødt.