Åbningsfest i Galleri Matthies

Hvornår:
22. juni 2019 kl. 11:00 – 17:00
2019-06-22T11:00:00+02:00
2019-06-22T17:00:00+02:00
Hvor:
Galleri Matthies
Sønder Alslev Strandvej 4
4800 Nyk
Pris:
Gratis

Kom og oplev en festlig åbning af Galleri Matthies. Se galleriets tre kunstnere male live klokken 13.00.

Kunst og økologi er overskriften for det nye Galleri Matthies, og åbningsudstillingen hedder ”Fra Drøm til Virkelighed”.
At gå fra drøm til virkelighed, det er hvad Galleri Matthies symboliserer for Charlotte og Torben Grøhn Matthiesen. Galleriet er summen af deres fælles drømme i forhold til at skabe noget sammen, båret af deres passion for henholdsvis kunst og økologi. Og drømmene har nu manifesteret sig til vaskeægte virkelighed med et galleri placeret eventyrligt smukt midt i deres egne økologiske marker.

Dagens særlige åbningsudstilling er skabt af de 3 kunstnere Charlotte Grøhn Matthiesen, Finnermann og Lis Ekmann i samarbejde med økolog og administrator Torben Grøhn Matthiesen.

Charlotte udstiller nye malerier og kunstkort i galleriet.
Charlotte interesserer sig inderligt for farver på alle måder, for at eksperimentere og afdække nye måder at udtrykke sig på. Hun studerer til stadighed tilstanden af flow og inspiration med stor nysgerrighed. Hun drømmer sig til mange af sine motiver og har et rigt indre liv fyldt med magi og eventyr, som gerne vil ud i verden.

Finnerman udstiller nye malerier og nye krukker og skulpturer i galleriet.
Finnerman er inspireret af de danske Cobramalere som Mogens Balle, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen. Han maler i en abstrakt ekspressiv stil med stærke glade farver og mest med hænder, finger og spartler.
Finnerman er gavmild med sin erfaring og viden og driver en kunstskole og et galleri i Nykøbing F og et galleri i Næstved.

Lis Ekmann udstiller dekorerede glaslamper og håndformede porcelænssmykker.
Smykkerne skaber og former Lis selv i porcelænsler. Derefter dekoreres de med guld, sølv, perler og ædle stene. Smykkerne er prisbelønnet med en bronzemedalje på verdensudstillingen i New Orleans.
Ved særlige ønsker kan lamperne bestilles efter oplysning om størrelse, motiv og farvevalg.

Udover skiftende udstillinger med gæstekunstnere har galleriet andre tilbud til sine gæster;
Den Lysende Pavillion, hvor den medbragte madkurv kan nydes med udsigt til øko-markerne og den finurlige have.
Den Eventyrlige Plet med Den Gamle Kunstnerhytte og Det Dejlige Drivhus, hvor gæsterne kan sidde i fred og skabe sit eget værk eller meditere midt i al smukheden.
Bænkene Moder Jord, som gæsterne kan placere i og uden for afgrøderne.
Den Storslåede Labyrint med god mulighed for at blive væk fra hinanden.
Den Gode Gasgrill parat til brug.

Men meget mere om det en anden gang. For snip, snap, snude, nu er eventyret om Galleri Matthies ude, og resten må I læse på de sociale medier 🙂

Galleriets åbningstider:
Lørdag/søndag 11.00-17.00.
Torsdag 19.00 -21.00.
Fredag 14.00-17.00
Og efter aftale på telefon 40158485.