Alle helgens dag i Sakskøbing Kirke og Kapel

Hvornår:
3. november 2019 kl. 10:30 – 12:00
2019-11-03T10:30:00+01:00
2019-11-03T12:00:00+01:00
Hvor:
Sakskøbing Kirke
Kirkestræde 2
4990 Sakskøbing
Pris:
Gratis

I forbindelse med kirkebønnen fra prædikestolen nævnes navnene på alle dem, der er døde i Sakskøbing sogn siden Alle helgens dag sidste år, og salmerne er særligt udvalgt mhp. sorg og savn, men også håb.

Sakskøbing Kirkes Pigekor og pigekorets vokalensemble cantAnima medvirker. Først og sidst går koret i lysprocession, og i løbet af gudstjenesten synger både koret og cantAnima særlig Alle helgens-musik.

Umiddelbart efter gudstjenesten spiller kirkens organist en halv times meditativ musik i kapellet på kirkegården som et tilbud til de mange, der har tradition for at gå på kirkegården med blomster eller lys. Man behøver ikke at overvære det hele – man er velkommen til bare at komme ind i varmen og stearinlysskæret og sidde lidt med sine egne tanker.