Anders Mikkelsen

Hvornår:
15. november 2018 kl. 19:30 – 21:00
2018-11-15T19:30:00+01:00
2018-11-15T21:00:00+01:00
Hvor:
Maglebrænde Gamle Skole
Nykøbingvej 116
4850 Stubbekøbing
Danmark
Pris:
125 kr. inkl. kaffe og kage i pausen

Sangeren, sangskriveren og guitaristen fra Thy, Anders Mikkelsen kommer tæt på sit publikum, alene med en guitar og en håndfuld sange. Det er smukke, vedkommende, sjove, stærke og nærværende sange, som rører ved hjertet og sætter tankerne i gang – altid humoristisk indrammet af historier og anekdoter.

Mikkelsen er kendt for at fylde rummet med sit musikalske og menneskelige nærvær, og kan få sagt selv de sværeste og mest nederdrægtige sandheder med et humoristisk ”twist” og et satirisk glimt i øjet…

I dette efterår turnerer Anders Mikkelsen på landevejen med en håndfuld nye sange, som skal indspilles i foråret 2019, behørigt suppleret med ”Mikkelsen-klassikere” som ”Før solen går ned”, ”Maries Hus”, ”Balladen om Moster Lis” og ”Fem meters afstand”…
Hør blandt andet ”Vladimirs Taxa” om Hamburgs (og verdens?) eneste taxapoet, ”Fra det åbne land”, skrevet til MC Hansens projekt ”Et stykke Danmark” og ”På hvide Vinger”, skrevet til projektet ”Flight of the Swans”.

Anders Mikkelsen har gennem sine 30 år på scenen optrådt overalt i Danmark, blandt andet sammen med sjællandske Anders Roland, nu afdøde, norske Hans Graasvold, og som medlem af bandet FolkZone med blandt andre Perry Stenbäck og Leif Ernstsen.
Mange kender ham også fra ”Sommersang i Mariehaven”, som konferencier på Skagen Festivals Havnescene og som (ny) arrangør af festivalens ”Singers Afternoon”.