Anne Dorte Michelsen i Nysted Biografteater

Hvornår:
22. november 2019 kl. 20:30 – 22:00
2019-11-22T20:30:00+01:00
2019-11-22T22:00:00+01:00
Hvor:
Nysted Biografteater
Jernbanegade 7
4880 Nysted
Pris:
250 kr. og 145 kr. for buffet.

I mere end 30 år har Anne Dorte Michelsen med held fanget livet og tiden ind i sine sange, der aldrig er stivnet i en form, men mange gange har skiftet retning – fra pop til ballader – fra melankoli til humor – og tilbage igen.

Udover sine egne sange, har Michelsen i flere omgange tolket danske salmer og sange, og har med stort held formået at give sit eget helt personlige bud på den fælles musikalske og poetiske arv.

Når Michelsen i dag spiller sine vinter- og Julekoncerter med en duo bestående af nogle af Danmarks bedste musikere, kommer publikum med hele vejen rundt. Fra Michelsen egne evergreens til nyere sange om det modne liv. Alt bundet sammen og sat i relief af danske salmer og klassiske sange, der føjer sig naturligt til Michelsens eget materiale og tilsammen udgør en ny og overraskende helhed.

Alt dette er noget, der vil passe fint til den lille scene og den intime atmosfære i Nysted Biograf-Teater.

Medvirkende: Anne Dorte Michelsen, Guitar og sang: Johannes Nørrelykke, Klaver og sang: Tobias Stærbo.

Koncerten begynder kl. 20.30, men allerede fra kl. 19.00 er der mulighed for at deltage i aftenens buffet.