Benny Holst Trio

Klik for at se kortet
Hvornår:
11. april 2019 kl. 19:30 – 21:30
2019-04-11T19:30:00+02:00
2019-04-11T21:30:00+02:00
Hvor:
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2
4873 Væggerløse
Pris:
150 kr.

Benny Holst har været med på den danske musikscene siden 1965 og er både som sanger og komponist ofte blevet beskrevet som en fusion af John Mogensen og Bob Dylan. Selv om han netop er fyldt 79 år, er han ”still going strong” og har indenfor de sidste 10 år udgivet to meget succesfulde og anmelderroste albums: ”Himlen må vente” og ”Sepiadage”. Med sine dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles.

Med i trioen har han Martin Andersen med sin elektriske violin, der i særegen klasse lægger en iørefaldende stil i orkestret. Pressen skrev: ”I dag er Benny Holst vokset til en gudbenådet solist” og “Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed. Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer og knipser på i forrygende tempo.”

Sidste mand i trioen er Jacob Rathje, guitarist og sanger. Han hører til den nye generation af roots-musikere. Blues, folk og country er hovedingredienserne i Rathje’s guitarspil. Han har desuden været frontmand i bandet The Young Comets. Pressen skrev bl.a.: “Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer. Det er tydeligt at han har et samlende overblik og han matcher de to andre perfekt”.