‘Billedligt Talt’ – fernisering i Ridehuset ved Pederstrup

Klik for at se kortet
Hvornår:
18. maj 2019 kl. 14:00 – 17:00
2019-05-18T14:00:00+02:00
2019-05-18T17:00:00+02:00
Hvor:
Ridehuset
Reventlowmuseet Pederstrup
Torrig L, 4943 Torrig
Danmark
Pris:
Gratis

Under titlen ”Billedligt talt” udstiller Kunstudstilling LFs faste medlemmer med gæster i Reventlowparkens historiske ridehus maleri, grafik, skulptur og keramik i 5 uger.

Det er 8. gang, at udstillingen indbyder til fernisering. Der er gratis adgang på ferniseringsdagen, og alle er velkomne.

Derefter løber udstillingen fra den 19.maj – 16.juni, hvor der dagligt er åbent fra kl. 11-16. Mandag lukket. Entré 30 kr. Børn under 12 år gratis.

De faste medlemmer: Jens Flensted Andersen, Lotte Frederiksen, Ove Bang Jørgensen, Aleksander Kosmala, Eva Kobberrød, Carsten Krogstrup, Erik Mortensen, Palle Rud Christoffersen, Roland Schneidereit, Helge Strufe.

Gæster fra Berlin: Janko Göttlicher, Ali Kaaf, Corinna Weiner.

Gæster fra det øvrige Danmark: Anne Skamstrup Heiberg, Finn Heiberg, Palle Rico Hjorth, Idun Storrud.

Særudstillingen i år hedder ”Kunstneren som samler”. Roland Schneidereit, fast medlem af gruppen, fylder 70 år i år og vil i den anledning deltage med en retrospektiv udstilling fra akademitiden til i dag.

Roland er, foruden egen kunstnerisk aktivitet, også en passioneret kunstsamler. Gennem de sidste 30 år har han haft fokus på den tyske grafiker Horst Janssen (1929 – 1995) og har nu en betydelig samling af dennes raderinger og plakater. Horst Janssen var anerkendt i Tyskland i sin livstid, især som tegner, og blev kendt internationalt, da han deltog i Biennalen i Venedig i 1968 og i Documenta i Kassel i 1977. I Oldenburg blev efter hans død oprettet et moderne museum for ham, Das Horst-Janssen-Museum.

Der vil være rundvisninger i udstillingen i weekenderne og efter behov. Tjek hjemmesiden for løbende information.