Børn og kulturhistorie

Hvornår:
27. marts 2019 kl. 19:00 – 21:00
2019-03-27T19:00:00+01:00
2019-03-27T21:00:00+01:00
Hvor:
Lolland-Falsters Stiftsmuseum
Banegårdspladsen 11
4930 Maribo
Pris:
65 kr. inkl. kaffe og småkager

Kulturhistorie er vitaminer for små sjæle.” Det mener Anne Elmer, museumsformidler ved Museum Lolland-Falster, i hvert fald. “Kulturhistorien giver næring til fantasien, giver forklaring på vanskelige begreber, lader børnene slå rod og yder sit eget bidrag til børnenes identitet,” fortsætter Anne Elmer.

Museum Lolland-Falster har i flere årtier formidlet kulturhistorien til børn og unge – gennem omvisninger, aktiviteter og ture i landskabet. Og museet har en helt klar målsætning med denne formidling, nemlig at åbne den fantastiske verden, historien er, for alle børn.

Debataftenen begynder i museets nye børneudstilling “Lille Valdemars Eventyr”, hvor nogle af de formidlingsgreb, museet anvender, vil blive præsenteret. Derefter vil Anne Elmer give et oplæg om museets børneformidling mere generelt og præsentere en pakke med dilemmaer og provokerende udsagn, som gerne skulle sætte gang i debatten.

Billetter kan også købes i turistinformationen i Maribo og Nykøbing.