Bogfernisering med oplæsning

Hvornår:
5. november 2018 kl. 19:00 – 20:30
2018-11-05T19:00:00+01:00
2018-11-05T20:30:00+01:00
Hvor:
Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6
4990 Sakskøbing
Danmark
Pris:
Gratis

Digtsamlingen Huds tektoniske plader af Sakskøbing digteren Thorvald Berthelsen udkommer nu i anledning af hans 70 år.

 

I anledning af forfatteren Thorvald Berthelsens 70 år – og fordi hans digtsamlinger er udsolgt – udgiver Forlaget Ravnerock nu ‘Huds tektoniske plader’. Det er 182 siders udvalgte digte fra tidligere samlinger og nye ’Prikkende’ digte, illustreret med hans egne collager. Pris 180 kr.
Han har udgivet faglitteratur og digte siden 1972, bl.a. Pariserkommunen – et dokumentarium, Wallraff: Maskering og Sandhed samt digtsamlingerne Utidig i tide, Hulens år og Mørkeleg. Hans digte er oversat til svensk, engelsk, arabisk, kurdisk, bosnisk, serbisk og tysk.
Thorvald Berthelsens digte er tit et fragmentarisk surrealistisk collage landskab, hvor øjeblikket sættes i perspektiv i sit mikrokosmos og udvider erkendelsen i nuet med en uventet drejning.
De vigtigste egenskaber ved hans Po Etik er et koncist og stramt poetisk udtryk med utrolig enkelhed kombineret med ekstrem fordybelse i metaforerne.” (Senahid Neziroviz i Riječ)
Berthelsens nyeste samling…er et nyt eksempel på, hvad en digter kan udrette i den ultrakorte form”… ”dybsindighederne og de skarpe synspunkter er der stadig, ligesom der er masser af substral til eftertanken. Og de skæve vinkler ikke at forglemme.” (K. E. Watz i Folketidende)
Mellem de forskellige nuancer af mørke opstår lysglimt, sideløbende med kritik af et samfund i åndeligt forfald… Det er en bevidsthedsudvidende oplevelse at læse disse stramt komponerede digte” (Anne Rye Andersson i Den smalle bog)