Burn’s Night – med Tradish

Hvornår:
23. januar 2020 kl. 19:30 – 21:00
2020-01-23T19:30:00+01:00
2020-01-23T21:00:00+01:00
Hvor:
Maglebrænde Gamle Skole
Nykøbingvej 116
4850 Stubbekøbing
Danmark
Pris:
140 kr.

Årets populære Dagligstuekoncerter i Den gamle Skole i Maglebrænde nær Stubbekøbing indledes med en irsk-skotsk aften, hvor der både skal synges, spilles og danses.

Det er tredje gang, den folkekære Trio Tradish lægger for med musikken og dansen i lokalerne i Maglebrænde. I 2015 og i 2017 besøgte trioen også Dagligstuen, og publikum har bedt om et genhør. De tre musikere, John Pilkington, Louise Ring Vangsgaard og Brian Woetmann har alle med mangeårig base i Aarhus bevæget sig i og på tværs af mange forskellige genrer og traditioner. På grund af deres erfaring med at spille alt fra små pub-sessions til store festival gigs, appellerer Tradish ikke kun til det irske ”hardcore trad publikum”, men rammer også folk, der ikke normalt lytter til folkemusik.

Selv siger de om navnet Tradish: – Vi har valgt dette navn, fordi det er en kombination af to ting: Trad- på grund af en dyb respekt for den stærke og alsidige irske musiktradition ogish fordi de er en del af den levende tradition, som er i konstant bevægelse, søgende efter nye retninger, åbne for nye idéer og nysgerrige efter nye inspirationer.

Skotsk whisky og Burns sange
Når det skotske blandes ind denne aften, skyldes det, at koncerten holdes tæt på den skotske digter Robert Burns fødselsdag, en dag, der verden over markeres med fakkeltog og den traditionelle spise Haggis – og selvfølgelig masser af whisky. Den er også til stede i Maglebrænde: Der er ikke spisning og fakkeltog, som de andre år, men der skal nok være whisky.

Dagligstuekoncerternes fejring af den skotske digter består i år af, at publikum sammen med Peter Abrahamsen synger en række af Burns’ mest kendte sange – heriblandt ”Should ol’ acquaintance be forgot” – og hæver glassene til en skål. I år bliver den sunget i en lidt mere ”østdansk” version ”Sku gammelt venskab helt bli’ glemt”, som Peter har indspillet for et par år siden sammen med Lasse Helner, Arne Würgler, Stanley Samuelsen og Janne Lærkedahl.
Peter Abrahamsen himself vil også synge Emil Aarestrups ”Du er som en rose”, der er en oversættelse/gendigtning af Robert Burns’ ”My love is like a red red rose”, ligesom han vil synge Jeppe Aakjærs ”Anna”, der er en direkte oversættelse af Burns’ digt ”Anna”.

Aftenen afrundes af Tradish, der spiller på guitar, bouzouki, violin, bratsch, bodhrán og percussion, og to af dem, de to mænd i orkesteret, ”truer” med også at steppe.

Dørene åbnes kl 19.00, koncerten begynder 19.30, og det tilrådes at komme i god tid.
Whisky og andre drikkevarer købes på stedet

NB: Der sælges ikke billetter ved døren.