De Ni Læsninger med to kor

Hvornår:
16. december 2018 kl. 16:00 – 17:30
2018-12-16T16:00:00+01:00
2018-12-16T17:30:00+01:00
Hvor:
Sakskøbing Kirke
Kirkestræde 2
4990 Sakskøbing
Danmark

Sakskøbing Kirkes Pigekor og vokalensemblet Voci fluenti synger til musikgudstjeneste i skumringen.

 

Sakskøbing Kirke har 3 dygtige kor. Ved musikgudstjenesten De Ni Læsninger efter engelsk forbillede kan man høre de to af dem.

Sakskøbing Kirkes Pigekor består for tiden af 22 piger mellem 13 og 20 år. Til De Ni Læsninger synger de bl.a. “Dejlig er den himmel blå” og “Julen har bragt velsignet bud”. I nogle af korets musikalske indslag er nogle af de mest erfarne piger solister, bl.a. de tre, som er med i det prestigefulde Landskor.

Vokalensemblet Voci fluenti har i efteråret været til korkonkurrence i Barcelona, hvor de blev kåret som bedste vokalensemble og høstede 2 gulddiplomer og et sølvdiplom. De ti sangere synger på søndag bl.a. “God rest you merry, gentlemen” og “Jul, jul, strålande jul”.

Gudstjenesten er bygget op om en vekselvirkning mellem kormusik og ni udvalgte læsninger fra Biblen, som læses af konfirmander, sangere, menighedsrådsmedlemmer og medlemmer af menigheden. Hanne Margrethe Tougaard er præst.

Som afslutning på gudstjenesten synger de to kor sammen en helt særlig udgave af “Dejlig er jorden”, kendt fra Disney-fimen “Frost”.

Der er naturligvis gratis adgang til gudstjenesten, og dørene åbnes kl. 15.30.