Det arbejdende værksted

Hvornår:
23. juli 2019 kl. 10:00 – 14:00
2019-07-23T10:00:00+02:00
2019-07-23T14:00:00+02:00
Hvor:
Frilandsmuseet
Meinckes Vej 5
4930 Maribo
Danmark
Pris:
Voksne 50. kr, børn u/18 år gratis.

På Frilandsmuseet i Maribo har man gennem mere end 90 år haft til opgave at passe på stedets gamle bindingsværkshuse. De gamle huse er primært bygget af naturmaterialerne ler, træ og strå og kræver derfor løbende renovering og vedligeholdelse.

“Vi har inviteret et par af Frilandsmuseets dygtige frivillige tømrere til at komme og arbejde på Frilandsmuseet hen over sommeren. Her er man naturligvis velkommen til at spørge ind til arbejdet og dermed få mere eller endda ny viden om de gamle håndværksteknikker”, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

I juli kan man hver tirsdag opleve det arbejdende værksted, når de dygtige tømrere rykker ind på museet for at arbejde på forskellige projekter. I øjeblikket er de i gang med at retablere Frilandsmuseets lægeurtebed, og det sker naturligvis efter de gamle forskrifter. “Vi glæder os til at se det færdige resultat, men allerede nu kan vi tydeligt se, at det bliver nogle meget smukke lægeurtebede, vi får bygget. I øjeblikket er vi også i gang med at finde ud af, hvilke spændende planter, vi så skal have sat i bedene, når de er færdige. Her er vi i samarbejde med et par af Frilandsmuseets andre frivillige, der virkelig har sans for det med de gamle plantetyper og alle deres spændende og til tider drabelige anvendelsesmetoder”, fortæller formidlingsinspektøren afsluttende.