Det gode værtsskab – Rødby

Klik for at se kortet
Hvornår:
13. januar 2019 kl. 14:45 – 18:00
2019-01-13T14:45:00+01:00
2019-01-13T18:00:00+01:00
Hvor:
Læringscentret, Byskolen
Byskolevej 1
Rødby

Program:

14.45: Alle borgere ankommer

15.00: Velkomst og præsentationen af fremtidsdrømmen

15.10: Oplæg fra Invio om oplevelsesøkonomi v. Forsker Flemming Sørensen, RUC.

15.30: 6 Workshops

16.30: Fælles samling og tilbagemelding fra workshops

17.00: Spisning og hygge

18.00: Tak for i dag

Der vil være 6 workshops på dagen den 13. januar:

De fire første for de unge i 8. klasse med professionelle kunstnere.

  1. Om forvandlende fortælling v. Hakon Ask Jensen. Hvordan fortællinger kan skabe forandringer.
  2. En filmworkshop med Elisabeth Kolerus om, hvordan man med sin telefon hurtigt og nemt kan skabe film.
  3. En rap workshop med Pelle Møller fra Parlør der er freestyle rapper, og han bruger sin musik til at fortælle sin egen og andres historier.
  4. Samt en designworkshop med Henriette Rolf Larssen og der bruger kunsthåndværk som metode til på en visuel måde kan formidle budskaber og skabe stemninger.
  5. En workshop for ejendomsejerne ledet af forretningschef for handel og oplevelser, Thomas Rasmussen, Business Lolland Falster, om hvordan ejendomsejerne bidrager i udvikling af et aktivt erhvervsliv og med etableringen af Købstadshotellet.
  6. En borgerworkshop som sætter fokus på udviklingen af Rødby, bosætning, udvikling af Købstadshotellet og det gode værtsskab – ledet af forskningsassistent Liv Reese, projektkoordinator for områdefornyelsen Sara Deis og formand for Købstadshotellet Liselotte Paaske Nielsen.

Der vil i løbet af foråret blive indkaldt til møde med de forretningsdrivende i hovedgaden med temaet: Hvordan styrkes Rødbys forretningsliv og hvordan tiltrækkes nye erhvervsdrivende.

 

Søndag den 13. januar inviteres alle borgere i Rødby og omegn til en spændende dag, der slutter med fællesspisning og udveksling af de gode ideer, der er fremkommet om, hvordan vi bliver berømte for ”Det gode værtsskab”.

Ditte Bolbroe fra bestyrelsen i Købstadshotellet fortæller, at temaet for dagen er: ”Sådan bliver vi gode værter og ambassadører for Rødby og Lolland – og dermed tiltrækker flere turister og borgere til vores by”.

Dagen er en skoledag for 8. klasse, som til gengæld holder fri om fredagen. Søndagen arrangeres i samarbejde med Roskilde Universitet, Invio  – Innovationsnetværket for Oplevelsesøkonomi, Business Lolland Falster, Søndre Skole og Købstadshotellet. Søndre skole  lægger lokaler til i deres Læringscenter – Byskolevej 1. Der er tilmelding til dagen og fællesspisningen, som dagen afrundes med.

Etableringen af Købstadshotellet er nu gået ind i en ny fase som starter den 13. januar, fortæller formanden Liselotte Paaske Nielsen.  Vi ønsker at Rødby og omegn bliver et sted, hvor alle befinder sig godt, har et skønt og stærkt fællesskab, nye borgere har lyst til at flytte til, og byen og omegnen bliver et attraktivt rejsemål for danske og udenlandske turister med en hel særlig attraktion med overnatningstilbud og i de gamle butikker.

Projektet med ”Det gode værtsskab” er en del af det overordnede projekt med at etablere et diffust hotel i de udtømte og spøgelsesagtige tomme butikslokaler – ”Købstadshotellet i Rødby – den blomstrende by” og aktiviteterne i Kultur- og Pakhuset ”.

Samarbejdet mellem de fire parter Købstadshotellet, forskning via RUC / Invio, BLF – en erhvervs- og turisme organisation og Søndre skoles 8. klasser er helt unikt, og startskuddet til en voksende involvering af de unge i byens udvikling og Købstadshotellet – en borgerdreven organisation. Lolland Kommune bidrager med økonomi via bosætningspuljen og områdefornyelsen. Et samarbejde om at løfte en by. Aktiviteterne den 13. januar er planlagt af disse fire parter.

 

Projektet vil fremme kultur, læring, livskvalitet, bosætning og fastholdelse – viden om kulturarv, turisme, oplevelsesøkonomi og vil gennem et aktivt butiks- og kulturliv gøre Rødby og omegn til en turistattraktion, og området bliver igen et sted, hvor familier har lyst til at flytte til og blive.

”Vi sætter fokus på alle borgere, og helt specifikt ønsker vi at inddrage de unge. Ved at give de unge i byen et særligt ansvar og ejerskab for udviklingen i byen, opnås stolthed over og tilknytning til fødeegnen og de unge kan repræsentere by og egn som gode ambassadører, og at de kan tage godt imod turister og tilflyttere, både de voksne og deres jævnaldrene”, oplyser projektkoordinator Lisette Rasmussen.

Eventdagen er således første vigtige skridt i et stort og omfattende projekt, som skal relancere Rødby som et sted, hvor man har lyst til at besøge, bo og blive boende.

Efterfølgende vil de unge arbejde med resultaterne i deres projektopgave i foråret, og herefter vil vi i samarbejde med skolen planlægge forløb, hvor de unge i den ordinære undervisning trænes i at blive værter i og ambassadører for Rødby. De skal lave konkrete projekter, som skal munde ud i, at de får praksisnær undervisning, og at de kan være med til at gøre en forskel for deres bys / egns udvikling og demografi.