Drømmefælden – et skovlivsforedrag
Dosseringen 3
4850 Stubbekøbing
Hvad gør man, når drømmen om det perfekte liv står i vejen for selve livet?
Forfatteren Maja Elverkilde boede alene i København med sin dreng på to år. Men så tog hun en drastisk beslutning og flyttede til Sverige. Otte timer fra København, 20 kilometer fra nærmeste by – ind i et gammelt, brændeopvarmet säterhus, uden elektricitet og med vand fra en brønd.
Historien om at flytte i skoven handler om at lære at hugge med økse, om at sne inde, putte indkøbene på slæden og blebarnet på armen. Men det er også historien om kernefamilie-drømme, der måtte dø før livet faktisk kunne leves.
Personlig og brutalt ærlig beretningDet er en personlig fortælling; brutalt ærlig og uden glansbilledidyl, men med masser af humor, og stor kærlighed til den praktiske hverdag i skoven. Samtidig er det et foredrag, der åbner for en bredere diskussion af hvilke drømme, der kan være en vigtig drivkraft, og hvilke drømme, der kan stå i vejen for overhovedet at gøre noget.
BilletterMedlemmer af Biblioteksklubben kan købe billet til 30 kr. fra fredag den 14. december kl. 10.00, mens ikke-medlemmer kan købe billetter fra mandag den 17. december kl. 10.00.