AFLYST – Ensemble Prisme i Nordfalsters Koncerthus

Hvornår:
21. marts 2020 kl. 16:00 – 17:30
2020-03-21T16:00:00+01:00
2020-03-21T17:30:00+01:00
Hvor:
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
Nr. Alslev
Pris:
150 kr / u. 18 år 75 kr

Musik af Beethoven, fransk og dansk musik og islandsk uropførelse.

Ved koncerten med det forholdsvist nye ensemble præsenteres franske værker af Saint-Saëns, Fauré og Gaubert, mens Anders Koppel fra Savage Rose har komponeret et ”groovy” værk til ensemblet, der også uropfører den islandske komponist Hugi Gudmundssons ”Entropy”, ligeledes skrevet særligt til Ensemble Prisme.

Prisme består af garvede og passionerede musikere: Utrilla Gudiksen, fløjte og Martin Kejser, klarinet, begge fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Anders Öberg, tidl. solocellist i Det Kongelige Kapel og Uffe Fløng, koncertpianist og organist. Ensemblet elsker at blande instrumenterne og de forskellige genrer af klassisk musik og ”crossover” fra både det moderne og det rytmiske repertoire.

Det er da også en koncert med et program sammensat af flere forskellige genrer. Den wienerklassiske Beethoven præsenteret med klavertrio opus 11 for klarinet, cello og klaver, den sene romantiker Gabriel Fauré med hans elskede og berømte Pavane i en udgave for kvartet, over Saint-Saëns der som Fauré også står på tærsklen til impressionismen og til Philippe Gaubert, der i mellemkrigstiden fornyede fløjterepertoiret med en lang række kompositioner. Dertil musik af vores danske Anders Koppel født 1947, der i bred forstand mest er kendt som ankermand på hammondorgel i Savage Rose og Bazaar, men som også har komponeret en række værker. For musik af den nyere generation står den islandske komponist Hugi Gudmundsson der er født i 1971 og som altså i Nørre Alslev får uropført et værk skrevet til Ensemble Prisme.