Filosofisk samtalesalon – Retfærdighed

Klik for at se kortet
Hvornår:
6. februar 2019 kl. 19:30 – 21:00
2019-02-06T19:30:00+01:00
2019-02-06T21:00:00+01:00
Hvor:
Teatret Masken
Voldgade 1
4800 Nykøbing Falster
Danmark
Pris:
60 kr. inkl. kaffe/te

Nysgerrige sammen

Teatret Masken og Fora Fritid/Nykøbing F Aftenskole inviterer til at være nysgerrige sammen og blive klogere på hvad retfærdighed er, når vi på onsdag 6. februar kl. 19.30-21.30 har Filosofisk Samtalesalon. Aftenen bliver styret af forfatter Michael Højlund Larsen, der sørger for, at deltagerne kommer til at tale med hinanden på forskellige og inspirerende måder. Det kan fx være ved at stille bestemte typer af spørgsmål, at holde længere pauser end vi plejer, at tage udgangspunkt i citater, musik osv. Der er mange muligheder, men det vigtigste er, at det er både sjovt og lærerigt at være med.

Retfærdighed
De fleste mennesker har oplevet uretfærdighed, og det er ofte forbundet med stærke følelser, når vi oplever, at vi selv eller andre bliver behandlet uretfærdigt. Stort set alle mennesker er enige i, at retfærdighed er vigtigt. Det gælder alt fra vores lovgivning, karaktergivningen i skolerne, fordelingen af offentlige ydelser, skatter og afgifter, lønnen på vores arbejdspladser m.v. Men hvad er retfærdighed egentlig? Er der flere forskellige former for retfærdighed? Hvem bestemmer, hvad der er retfærdigt? Hvordan kan vi vide, at vi handler retfærdigt? Det er bare nogle af de spørgsmål, der kan gøre os klogere på retfærdighed i hinandens nysgerrige selskab. Kom og vær med!

Jo mere forskellige vi er, jo sjovere.
Mangfoldighed er godt – både hvad angår alder, baggrund, faglighed og politisk overbevisning. Og det er en vigtig del af pointen: det er sjovt og tankevækkende at tale med nogen, der er et andet sted i livet og har nogle andre erfaringer end én selv. Alle ankommer som et “ubeskrevet blad” og man vælger selv, hvor personligt, man har lyst til at fortælle.

Alle er velkommen til at tage venner og bekendte med, men Filosofisk Samtalesalon er faktisk en af de få gå-ud-muligheder herhjemme, hvor det næsten er sjovest at komme alene. Det hele går jo alligevel ud på at tale med nogen, man ikke kender – og værten skal nok sørge for, at man finder nogen at tale med. Det vigtigste er, at vi er nysgerrig og deltager som dem vi er og deler, det vi har på sinde og hjerte.