Fra kokkeelev til revydirektør

Hvornår:
4. februar 2019 kl. 18:30 – 21:30
2019-02-04T18:30:00+01:00
2019-02-04T21:30:00+01:00
Hvor:
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2
4873 Væggerløse
Pris:
100/175 kr.

Fra kokkeelev til revydirektør

Flemming Krøll blev landskendt som visesanger i 1973, da han i monopolfjernsynets dage optrådte i det populære program ”Musikalske venner”. Det var dengang, at der cirka var 2 millioner seere til alle DR’s underholdningsprogrammer. Året efter udkom hans første LP og siden er det blevet til 16 LP/CD’er  med bl.a. Evert Taube, Tom Lehrer, Halfdan Rasmussen og forskellige muntre revyviser.

Visesangen førte ham til revyen og siden sommeren 1979 har han lavet revy forskellige steder i landet. I 1985 overtog han Nykøbing F. Revyen, der stod for at skulle lukke efter Volmer Sørensen var rejst, men Flemming fik på få år revyen tilbage som landets næststørste revy og havde 8 meget succesfulde år. I 1995 søgte han nye græsgange i Svendborg, men efter fire år i det fynske, vendte han tilbage til Nykøbing og har stået i spidsen for 20 sæsoner med rekord i i anerkendende priser og nomineringer.

Nu er Krøll hoppet ned fra scenen, men bliver i revyen, som producer til 2021. Krøll vil igen rundt i landet med sin guitar og more publikum med historien om ny-danskeren Achmed, Thorbjørn m. skoda støvlerne og revyvisen om de forsvundne wc-kumme-knopper.

Aftenen med Flemming Krøll er årets første i rækken af højskolen og LOF’s fælles arrangementer med indledende middag på højskolen.

Arr. i samarbejde med LOF Guldborgsund.
Folkekøkken og Foredrag kl. 18.30: 175,- kr. (billetter skal købes senest d. 1. februar)
Foredrag kl. 19.30: 100,- kr.
KØB BILLET