Foredrag: De danske varulve

Hvornår:
11. februar 2019 kl. 19:30 – 21:30
2019-02-11T19:30:00+01:00
2019-02-11T21:30:00+01:00
Hvor:
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2
4873 Væggerløse
Pris:
75 kr.

‘De danske varulve’ er fortællingen om en gruppe landsforrædere, der i årene 1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda.

Historien om de danske varulve bliver fortalt af kriminalassistent Erland Leth Petersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på de danske varulve.
Med stor stædighed og nysgerrighed dykker Erland Leth Pedersen over flere år dybt ned i historien om varulvene og det er resulteret i en bog, der kortlægger et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940’ernes Danmark.

Erland Leth Pedersen er født i 1957 og har været ansat i politiet siden 1978. Amatørhistoriker igennem mange år. Gift og far til tre drenge.
billetsalg ved døren.