Kære Zoe Ukhona

Hvornår:
14. november 2018 kl. 19:00 – 21:00
2018-11-14T19:00:00+00:00
2018-11-14T21:00:00+00:00
Hvor:
Hovedbiblioteket
Salen
Rosenvænget 17, 1
4800 Nykøbing F
Pris:
60 kr.

Pelle Hveenegaard fortæller om sine op- og nedture i jagten på drømmen om at blive far

Med udgangspunkt i sin nye bog ”Kære Zoe Ukhona” fortæller Pelle Hvenegaard ærligt, rørende med plads til det humoristiske om de seks år, der gik fra første gang han og Caroline mødte hinanden på en blind date og instinktivt vidste, at de skulle være forældre sammen, til første gang han holdt deres lille adoptivdatter i armene i Pretoria i Sydafrika.
Det er en fortælling om at have prøvet det meste. Om at have rejst i store dele af verden og om at have bevæget sig på alt fra de virkelig bonede gulve til livets skyggesider.
Følelsen af, at der mangler noget De at have opnået rigtig meget af det, mange umiddelbart forbinder med lykken; nemlig berømmelse, anerkendelse, indflydelse, penge, frihed til at gøre, hvad man vil – og så alligevel føle, at der mangler noget.
Hvordan det er at vide, at lykken ligger i at blive far og så ikke kunne finde kvinden at blive det med – og når det så endelig lykkes, så sker der ikke noget.
En evig ventenStorken kommer aldrig flyvende. Det handler om, hvordan det er at gennemgå benhårde fertilitetsbehandlinger og om, hvor slidsomt det er at gå rundt i næsten to år, hvor du hver dag kan blive ringet op og få at vide, du er blevet far – uden at det sker.
Og så selvfølgelig slutteligt, hvordan det er, når opkaldet endelig kommer og ikke mindst, hvordan det er endelig at holde sin lille pige i armene efter så mange års higen.
Om Pelle HveenegaardPelle Hvenegaard er en klog, følsom og kærlig mand i start fyrrene, der har prøvet rigtig meget i sit liv. Han blev allerede i en alder af 12-år verdensberømt for sin rolle som ”Pelle” i ”Pelle Erobreren” og har siden da været på opdagelses- og oplevelsesrejse i livet.
Han har blandt andet uddannet sig til journalist, og de seneste 15 år har han lavet TV.

Vær opmærksom på, at der ikke er elevator til salen, der ligger på 1. sal.