Foredrag om svenskekrigene 1657-1660

Hvornår:
1. oktober 2019 kl. 19:00 – 21:00
2019-10-01T19:00:00+00:00
2019-10-01T21:00:00+00:00
Hvor:
Sakskøbing Bibliotek
Rådhusgade 6
4990 Sakskøbing
Pris:
40 kr.

Historiker og forfatter Lars Christensen fortæller om de to svenskekrige

De to krige mod svenskerne 1657-60 kostede nær Danmark livet som selvstændig stat og førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge.
Kom med til et spændende foredrag om en vigtig del af Danmarkshistorien, når historiker og forfatter Lars Christensen fortæller om, hvordan Danmark blev besat og hærget, først af svenskerne, så af Danmarks allierede, Polen og Brandenburg.
Dansk modstand og international undsætning reddede DanmarkDen svenske konge, Karl 10. Gustav, havde planlagt Danmarks opdeling, kongehusets opløsning og adelens deportation til De Baltiske Lande. Kun stærk dansk modstand og international undsætning reddede Danmark. I krigens kølvand fulgte epidemier. 25-30 procent af befolkningen omkom på de tre år.
Lokalhistorie om krigens rædslerLolland, Falster og Møn blev af flere omgange hjemsøgt af krigens rædsler og dilemmaer. Først overgav fæstningen Nakskov sig hurtigt i den første krig, men forsvarede sig til gengæld indædt i den anden krig, med store følger for civilbefolkningen.
Udplyndringer, tvangsudskrivning af soldater, voldtægter og andre overgreb, som selv i det barske 17. århundrede blev regnet som krigsforbrydelser, var hverdagen gennem flere år for befolkningen på øerne.
Krigene ruinerede Danmark og blev afsættet til enevældens indførelse i 1660 og afskaffelsen af adelens medfødte privilegier. Krigene forstærkede samtidig tendensen mod en centralisering af Danmark. Sat på spidsen blev det moderne Danmark født i krigens skygge.
Om foredragsholderenLars Christensen (f. 1970) har en ph.d. i historie og er forfatter til bogen Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse, som udkom i november 2018.