AFLYST – Fremtidsmusikken i Nordfalsters Koncerthus

Hvornår:
13. marts 2020 kl. 17:00 – 20:30
2020-03-13T17:00:00+01:00
2020-03-13T20:30:00+01:00
Hvor:
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
Nr. Alslev
Pris:
100 kr.

Nordfalsters Koncerthus åbner dørene for fremtidens musikere og byder velkommen til en koncertrække med studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Solen skinner, fuglene synger og varmen begynder så småt at kunne mærkes, og inde på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København er luften ladet med nervøsitet og spænding. Det er eksamensperiode, og det betyder, at de studerende har øvet som vanvittige og nu står klar med deres afsluttende eksamensprogram. Programmer som er designet til at vise de studerendes høje niveau ved hjælp af eksploderende løb, smukke fraser og alsidige stemninger – hele, gennemarbejdede og spændende programmer. Nordfalsters KctHus har inviteret de studerende til at optræde med deres eksamensprogrammer i koncertrækken “Fremtidsmusikken”, der løber af stablen i løbet af foråret. De optrædende er: Ben Malinowski – guitar, Kaja Marie Andersen – fløjte, Torbjørn Eika Jørgensen – cello og Florent Franklé – klaver.

Alle er de ved at afslutte deres kandidatgrad eller klargøre deres afsluttende debutkoncert på Musikkonservatoriet. Foruden de fire solister får koncerthuset også besøg af en strygekvartet. Kvartetten består af Clara Glasdam – violin, Gustav Ranum – violin, Kirsten Wilbrandt Kjær – bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen – cello. Alle fire studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Kvartetten deler en fælles musikalsk baggrund som medlemmer af DUEN – Det Danske Ungdoms Ensemble som lagde byggestenene til dannelsen af kvartetten. Glæden og interessen for musikken har samlet kvartetten fra alle kanter af Danmark. Fra Aalborg hvor Kirsten har gået på MGK, til København hvor Oskar og Clara har gået på Sankt Annæ MGK og til Nykøbing Falster hvor Gustav har haft sine studier på Guldborgsund MGK. Alle medlemmer af kvartetten startede deres studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2017, hvor de efter kun ét år begyndte yderligere kammermusikstudier hos prof. Tim Frederiksen.

I anledning af Beethovens 250års fødselsdag i 2020 spiller kvartetten Beethovens strygekvartet nr. 3 opus 18 som en del af koncerten.

De fem koncerter er såkaldte “suppekoncerter”, så inkl. i entrébilletten er en skål frisklavet økologisk suppe med brød