Gå på opdagelse i erindringslandskabet

Hvornår:
3. november 2019 kl. 13:30 – 16:00
2019-11-03T13:30:00+01:00
2019-11-03T16:00:00+01:00
Hvor:
Nysted Sognehus
Østergade 24 C 4880 Nysted
Pris:
40 kr.

”Åh, skal vi nu til at høre om de gamle dage igen!”

Har du ikke sukket det højlydt, har du nok en gang eller to (i dine yngre dage!) tænkt tanken. Men de fleste af os kommer i ”erindringsalderen”, og ærgrer os så over, at vi ikke lyttede, mens tid var – eller at tidligere generationer ikke var mere rundhåndede med deres erindringer. Og det er ikke kun den nære familie, der vil lægge ører eller læsebriller til. Også forskere og andet godtfolk anerkender i dag, at erindringer bidrager med uvurderlig viden og kan være både forebyggende og lindrende.

Baseret på sin mangeårige og alsidige erfaring på erindringsområdet dykker Lotte Printz ned i, hvad erindringer er for en størrelse, hvad de gør for dem, der fortæller, hvordan de bliver taget imod og brugt og binder generationer sammen.