Grundlovsmøde på Højskolen

Hvornår:
5. juni 2019 kl. 13:30 – 16:00
2019-06-05T13:30:00+02:00
2019-06-05T16:00:00+02:00
Hvor:
Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2
4873 Væggerløse
Danmark
Pris:
Gratis

I år falder grundlovsdag sammen med valgdagen til Folketinget og på Højskolen Marielyst håber man, at det vil give ekstra stor interesse for at deltage i højskolens traditionsrige grundlovsmøde og hylde det danske folkestyre.

Højskolens grundlovsmøde har to talere. Den ene er det socialdemokratiske folketingsmedlem og tidligere trafikminister, Magnus Heunicke og som er sikker på genvalg, som meningsmålingerne står i dag. Han burde også være sikret en ministerplads igen, hvis valget samme dag ender med en socialdemokratisk mindretalsregering.

Den anden taler er Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. De fleste husker ham nok som en ung frontfigur for 25 år siden for Kristeligt Folkeparti, men da partiet blev til Kristendemokraterne forlod han det og har siden helliget sig arbejdet for de socialt dårligst stillede i vores samfund.  Som formand for Rådet for Socialt Udsatte kan han hurtigt blive en irriterende splint i foden på Socialdemokraterne, hvis de ikke som ny regering gør tilstrækkeligt for de socialt udsatte.

Mellem talerne spiller højskolens husorkester, Maries Mænd fra deres alsidige repertoire, der både rummer gamle danske evergreens, jazz standarder og irsk folkemusik.

Grundlovsmødet begynder kl. 14:00, hvor højskolens forstander, Christian Schou byder velkommen. Kl. 14:30 taler Magnus Heunicke og kl. 15:30 Jann Sjursen. Der er adgang fra kl. 13:30, hvor Maries Mænd også begynder at spille op.

Der er gratis adgang til mødet og det anbefales at medbringe stol, taburet eller et tæppe, hvis man ikke vil sidde på direkte på græsset.

 

 

HUSK AT STEMME.