Guidede ture på Fuglsang Kunstmuseum

Hvornår:
3. juli 2019 kl. 12:00 – 12:30
2019-07-03T12:00:00+02:00
2019-07-03T12:30:00+02:00
Hvor:
Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L
Danmark
Pris:
Entre 85 kr. - personer under 26 gratis.

Fuglsang Kunstmuseum inviterer også denne sommer på guidede ture, hvor kunsthistorikere sætter spot på museets udstillinger, kunstnere eller arkitekturen. Vi kalder det Fuglsang SOMMER, og der vil være et nyt tema for omvisningen hver uge.

Det sker på onsdage kl. 12 i juli og august, og det er gratis at deltage, når man har indløst almindelig entrebillet. Tilmelding sker ved personlig henvendelse samme dag i museumsbutikken fra kl. 11, og der er plads til 30 på en omvisning.

Fuglsang Kunstmuseum byder 7. august på en omvisning med populære landskabsmalerier af bl.a. Møns Klint. Netop landskabsmalerier står som en central del af museets samling, og afspejler bl.a. det landskab som museet er placeret i samt det geografiske virkeområde, som Fuglsang Kunstmuseum har. På denne guidede tur vil højdepunkter fra guldaldersamlingen samt væsentlige malerier i dansk landskabskunst blive præsenteret, og de har gennem årene vist sig at høre til blandt gæsternes favoritter.