Holmen Hustlers + Asbestose

Hvornår:
7. februar 2020 kl. 20:00 – 23:00
2020-02-07T20:00:00+01:00
2020-02-07T23:00:00+01:00
Hvor:
Kulturfabrikken
Industrivej 10 4800 Nykøbing Falster
Pris:
80,- / studerende: 50,-

Holmen Hustlers slår et slag for hjemstavnen Hindsholm, i folkemunde ”Holmen” når de laver musik fra udkanten af Danmark. Nærmere bestemt Kertemindeegnen på Fyn. Holmen er også fødeegnen for 4 af de 5 gutter der udgør musikkollektivet Holmen Hustlers. Rasmus og Anton, der fostrede ideen om at skulle være ”rappere” fra Holmen. Magnus der kom på som tredjemand med musikalske indspark, Sebastian med den flydende vokal var næste mand og så var bandet opstået. 2 år efter den første spæde start blev de 4 drenge enige om at der skulle komme en udgivelse- Udkantsmand fra 2015 blev en succes, især på scenerne hvor den enorme energi gang på gang skaber større og større fanbase. Omdrejningspunktet på første album var helt og holdent livet som unge knægte på landet, hvor de med både attitude og selvironi skildrer både fordomme og det faktiske liv som ”Udkantsmand” . I kølvandet på albummet kom så 5 og sidste mand Tobias med, og selvom han ikke er indfødt ”Holmer” spiller han sine trommer som om han aldrig har spillet andet end Udkantsrap.

Asbestose
De to brødre, Jens & Lars, står bag hiphop-duoen Asbestose. Da familien flyttede fra et bofællesskab langt ude på landet og ind i et par tomme vagtlæge-lokaler på Ribe Sygehus måtte brødrene dele værelse for en stund. Her blev action-figurer, pizza-slices, bipbip-spil og den ældste storebrors CD-samling omdrejningspunktet for de to drenge. 90’er-kulturen blev et fælles tredje og ud fra det har de leget sammen lige siden. Nu med Lars som rapper og Jens som producer. Asbestose er et internt univers vendt på vrangen og lavet til lyd. Jens kredser om orientalsk sample-baserede hiphopbeats med synthesizers og Lars spæder til med åndssvage fortællinger og krøllede rim. Det sygdomsbefængte navn beskriver meget godt den beskidte, atypiske og til tider afstumpede lyd du lytter til når du sætter nålen på pladen.
Asbestose udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2015 og i forlængelse af det mixtapet ”Knastbestose”. I 2018 stod de bag et samarbejde med Pede B og Per Vers på singlen ”Aldrig Din” samt udgivelsen af deres andet album ”Asbestose 2”.

Døre åbner kl 20.00