Hvordan skal Maribo udvikle sig?

Klik for at se kortet
Hvornår:
10. april 2018 kl. 17:30 – 19:30
2018-04-10T17:30:00+02:00
2018-04-10T19:30:00+02:00
Hvor:
Bangs Have
Bangshavevej 23
4930 Maribo
Danmark
Pris:
Gratis

Handelslivet i Maribo undergår i disse år store forandringer og der er derfor brug for en ny udviklingsstrategi for by- og handelslivet.

Hvor er de lavthængende frugter? Hvordan skabes der konkret fremdrift, og hvordan kan både butikker og øvrige aktører spille sammen? Hvilke erfaringer fra andre byer kan inspirere til en positiv udvikling i Maribos handelsliv? Det er noget af det Torsten Bo Jørgensen vil komme og holde oplæg om. Torsten er ekspert i udvikling af levende bymidter og har hjulpet en lang række byer med udvikling af detailhandlen, Han skrev i 2016 bogen “Butikker og byliv – en værktøjskasse til udvikling af levende bymidter”.

Aftenens debat vil tage udgangspunkt i visionen for Maribo, som er beskrevet i Områdefornyelsesprojektet:

Kulturkøbstad Maribo

Maribo er kommunens mest markante bosætningsby og et vigtigt historisk omdrejningspunkt for politiske-, religiøse- og kulturelle bevægelser på Lolland. Maribos tætte historiske bykerne skaber kontrast til søernes udstrakte vidder, der omfavner domkirkebyen fra alle sider. Den aktive handelsby er fast besluttet på at stå ved sin markante rolle som kultur- og oplandsby for Midt- og Østlolland, ved at udvikle nye byrum af høj international kvalitet, øge funktionstætheden i bykernen og styrke sammenhængen mellem by og naturpark.

 Du kan læse mere om områdefornyelsesprojektet på www.lolland.dk.

 Program:

  • Velkomst
    v/Lars Stuckert, Udviklingsforum Maribo 
  • Udvikling af Maribos handelsliv – inspiration fra andre byer og forslag til indsatser
    v/Torsten Bo Jørgensen fra Strategisk Byudvikling 
  • By- og handelslivet i Maribo, Business Lolland-Falster kan styrke driften i din butik
    v/studerende fra Erhvervsakademi Sjælland og forretningschef Thomas Rasmussen fra BLF
  • Debat
  • Tak for i aften

 

Af hensyn til forplejning bedes du senest den 4. april tilmelde dig på www.lolland.dk, hvor der på forsiden er henvist til mødet.

Alle er velkomne – vi ser frem til en spændende aften.

Udviklingsforum Maribo, følgegruppen til områdefornyelsesprojektet i Maribo

Arrangementet er finansieret af puljen til Byforum
under Områdefornyelse Maribo/Lolland Kommune.