Indlevering – Minder fra Maribo

Klik for at se kortet
Hvornår:
6. april 2019 kl. 10:00 – 14:00
2019-04-06T10:00:00+02:00
2019-04-06T14:00:00+02:00
Hvor:
Lolland-Falsters Stiftsmuseum
Banegårdspladsen 11
4930 Maribo

Museum Lolland-Falster er i fuld gang med en ny særudstilling Maribo Minder, der skal vises på Stiftsmuseet i Maribo til efteråret – og vi har brug for din hjælp!

“Udstillingen Maribo Minder tager udgangspunkt i lokalbefolkningens erindringer fra Maribo by. Om barndom, ungdom, arbejdsliv, fritid eller særlige begivenheder, der er foregået i livet eller byen”, fortæller Alexandra Damgaard, historiker og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Som en start på udstillingen afholder museet tre indsamlingsdage i foråret. Her er alle velkomne til at komme forbi med fotografier, malerier, legetøj eller arvestykker, som fortæller historien om DIT Maribo? Museet vil nemlig rigtig gerne låne dine minder til denne særudstilling.

“Ved at indlåne autentiske genstande fra byens borgere får Maribo Minder udstillingen en ny og anderledes vinkel end en traditionel museumsudstilling. Og vi er spændte på, hvilke genstande, historier og minder maribonitterne har lyst til at dele med museet”, fortæller Vibeke Knöchel Christensen, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Museet vil gerne høre og se jeres historier og jeres minder om Maribo gennem tiden på en af vores indsamlingsdage på Stiftsmuseet i Maribo:

Lørdag d. 6. april, kl. 10-14

Torsdag d. 2. maj, kl. 10-14

Mandag d. 27. maj, kl. 10-14