Julekoncert – med Mark og Christoffer

Hvornår:
12. december 2018 kl. 19:30 – 21:00
2018-12-12T19:30:00+01:00
2018-12-12T21:00:00+01:00
Hvor:
Nørregadeteatret
Banegårdspladsen 1
4930 Maribo
Pris:
150-225 kr.

Duoen begyndte at spille sammen i gymnasiet og udviklede efterfølgende deres musikalske håndværk.

Når de to gamle spillekammerater sætter sig ved siden af hinanden med hver deres guitar og begynder at spille, sker der noget næsten magisk. Tiden bliver skruet tilbage og sangene rører ved en. Den særlige kemi mellem de to gutter, de venskabelige drillerier og den lunefulde humor omfavner og smitter publikum, og mellem sangene slår de to knejte over i klingende sønderjysk.

Gennem årene har Mark og Christoffer fundet og finpudset deres egen stil, inspireret af kunstnere som Simon & Garfunkel, James Taylor, John Denver, The Beatles m.fl. Til koncerten vil man opleve fortryllende fortolkninger af kendte juleklassikere som ”Have Yourself a Merry Little Christmas”, ”En rose så jeg skyde” og ”Last Christmas”.

Det er to venner der rejser rundt i landet ved juletid og glæder sig til at spille sammen. 17 års makkerskab og venskab – og det er tredie år i træk Mark og Christoffer gæster NørregadeTeatret.