Jump – livet venter ikke

Hvornår:
4. november 2019 kl. 18:30
2019-11-04T18:30:00+01:00
2019-11-04T18:45:00+01:00
Hvor:
Nakskov Teatersal
Søvej 8 4900 Nakskov
Kontakt:
Vestlollands Teaterkreds
23240765

HUSK! Skoler og institutioner tilbydes billetter til stærkt nedsatte priser.🎫

Uppercut Danseteater og den anerkendte israelske koreograf Ofir Yudilevitch slipper scenegulvet og udfordrer tyngdekraften. Scenegulvet er erstattet af et kæmpemæssigt Air Floor af fineste slags, som løfter forestillingen op i helt nye luftlag både koreografisk, visuelt og teknisk. Det er urban contemporary dans uden sikker grund under fødderne.

Med barnets hoppende glæde og boblende kærlighed tager livet fart, men hurtigt bliver leg til konkurrence og konkurrence til livets hårde realiteter. Du tager springet; springer for livet, og om du lander på benene eller snubler og om du har modet til at rejse dig igen, vil tiden vise.

JUMP er en forestilling om at agere, springe, falde, snuble og om at finde sine ben igen. Om at være eller bære sine fejl i så høj grad, at man måske i sidste ende ender med at lykkes.