Kærlig hilsen H C Andersen

Hvornår:
25. september 2019 kl. 19:30 – 21:00
2019-09-25T19:30:00+02:00
2019-09-25T21:00:00+02:00
Hvor:
Nørregadeteatret
Banegårdspladsen 1
4930 Maribo
Pris:
180-295 kr.

– en forestilling om forfatteren, du troede du kendte.

Dette er historien om H.C. Andersen, som den ikke er blevet fortalt før. I dette nyskrevede musikdrama, hvor H.C. Andersen er på scenen med tre musikere, lader vi den berømte forfatter fortælle sin egen historie på en helt særlig måde.

Alle ordene er hans egne – taget fra hidtil ukendte digte, breve, dagbøger, romaner, optegnelsesbøger og eventyr. De er en anderledes og ny rejse i hans indre. En intens og dramatisk fortælling, hvor vi går bag masken og bag om den myte, H.C. Andersen var så optaget af at bygge op om sig selv.

Ingen anden forfatter har skrevet så auto- og selvbiografisk og blandet liv og digtning så meget sammen som H.C. Andersen. Han trak vejret gennem sin fjerpen, han omsatte alt i sit liv til kunst og omvendt. Men under denne kærlighedsaffære med digtningen og nomadelivet lå ensomheden og længslen efter rødder og ægte kærlighed som et dybt og fundamentalt spor.

15 stærke nyskrevne sange med sjældne og ukendte digte af H.C. Andersen, danne den musikalske ramme om forestillingen.

Det er også en beretning om en væsentlig kommunikationsform, der er gået tabt – brevskrivningen. Om hvad der sker med vores fælles historie i en digital tidsalder, hvor papiret er tomt og håndskriften glemt.

Kærlig hilsen H.C. Andersen er en fængslende og rørende historie om kunst, identitet og længsel. Det er ny dansk musikdramatik i et intimt og banebrydende portræt af en forfatter, vi troede vi kendte.