Nysted Lyrik- og visefestival

Hvornår:
14. juni 2019 – 17. juni 2019 heldags
2019-06-14T00:00:00+02:00
2019-06-18T00:00:00+02:00
Hvor:
Emi Aarestrups Hus / Nysted Biograf Teater
Adelgade 80/Jernbanegade 7
4880 Nysted
Danmark
Pris:
fra gratis til 295,- pr. arrangement

OBS: Lørdagens arrangementer kl. 14-17 er flyttet til Nysted Biograf Teater pga. vejret.

I 2019 er det seks år siden, Nysted Lyrik- og Visefestival blev åbnet. Et dristigt forsøg på at bringe dansk lyrik- og visetradition ud til et større publikum inspireret af lægen og lyrikeren, Emil Aarestrup, en af Danmarks største digtere, blandt andet i hans dejlige hus og gårdhave i Adelgade 80 i Nysted.

Nysted Lyrik- og visefestival åbner med trioen Norrøn fredag d. 14. juni 2019, kl. 14.30. De tre kvinder spiller efter konceptet: ”Den eneste aftale er, at der ikke er nogen aftale”. Det betyder, at der ikke er nogen planlagte arrangementer: Musikken opstår derimod i nuet ud fra en melodi.

Trioen Halfdanskerne spiller på den udendørs scene i Emil Aarestrups Gårdhave fredag d. 14. juni 2019 kl. 16. De tre musikere Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold synger og spiller teksterne fra blandt andre Benny Andersen og Halfdan Rasmussen.

Oplev den prisvindende forfatter Mette Moestrup lørdag kl. 12-14, når hun læser højt og fortæller om sit forfatterskab. Kom og oplev forfatter Mette Moestrup, der har udgivet fire digtsamlinger, en kortroman og bogen Frit flet, der er skrevet i samarbejde med Naja Marie Aidt og Line Knutzon.

Søndag eftermiddag afrunder den fremadstormende operasangerinde Sofie Elkjær Jensen den sjette Lyrik- og visefestival i Nysted sammen med Ensemble Storstrøm.

 For første gang i de seks år, hvor Lyrik- og visefestivallen har kørt, kommer der nu opera og operette på programmet. Det sker, når operasangerinden Sofie Elkjær Jensen synger uddrag af en række operastykker og populære operetter akkompagneret af Ensemble Storstrøms dygtige musikere ved eftermiddagsmatineen om søndagen.

 

I år kommer tre overraskelser til Nysted Lyrik- og visefestivals åbne scene. De to har lokal tilknytning til området.

 Åben scene byder i år på Ragna Ea og gruppen Hjertebarn, men allerførst indleder den tyske musiker Mathias Offner. Han vil komme og åbne dagen med sit særprægede originale australske instrument, den lange didgeridoo. Mathias bygger selv sine didgeridooer og vil trompetere/fløjte/didge os ind i eftermiddagen. Mathias Offner gæsteoptræder ved festivalen, idet han er i Nysted i forbindelse med BæltKunst, som finder sted samtidig.

 

Naturen som inspiration

Eftermiddagen fortsætter med sangerinden Ragna Ea, som er opvokset på Lolland. Med sig tager hun guitaristen Per Nielsen. Ragna Ea synger om kærlighed og livets forandringsprocesser, hvor hun bruger naturen som inspiration og udgangspunkt for at sætte scenen. I et nordisk klangunivers med klaver og guitar synger de poetisk visesang og indbyder med sangene til en eftertænksom stund, hvor sjælen indstilles på at lytte.

 

Hjertebarn fra bysbarn

Dernæst går vi fra det nordiske til det mere lokale. Bysbarnet, Christian Deichmann, vender tilbage til Nysted, hvor han er opvokset. Deichmann har med de lokale rødder naturligt kendskab til Emil Aarestrups digtning, og i dag studerer han sangskrivning på konservatoriet i Aarhus. Ved Lyrik- og visefestivallen kommer foruden Christian Deichmann to andre musikere, Mads Lundahl Kristensen og Signe Ane Andersen, og sammen kalder bandet sig Hjertebarn. De spiller folk og let jazzede viser, og Christian byder på en ny måde nærmest at recitere fiktive, personlige breve, der bliver knyttet til minimalistiske melodier.