Nytårsgospel i Lindeskovkirken

Hvornår:
5. januar 2020 kl. 15:00 – 17:00
2020-01-05T15:00:00+01:00
2020-01-05T17:00:00+01:00
Hvor:
Lindeskovkirken
Grønsundsvej 32
4800 Nykøbing Falster
Danmark
Pris:
Gratis

Kom godt i gang med det nye år ved at tage til nytårsgospel i Lindeskovkirken i Nykøbing Falster. Vi får besøg af Lars Jochimsen, der leder en gospelworkshop i kirken fra lørdag til søndag, der til sidst ender med et brag af en koncert søndag d. 5. januar kl. 15.00. Efter koncerten byder Nykøbing F. Menighedsråd traditionen tro på glögg og æbleskiver, der nydes til god samtale.

Det er gratis at komme og høre koncerten, men i år kan der ikke afhentes billetter på forhånd, og det er derfor først-til-mølle-princip ved døren. Døren åbnes kl. 14.30.

Gospel er altid en berigende og spændende oplevelse at tage del i – tag derfor din bedste ven, ægtefælle eller familiemedlem under armen og få del i sangglæden!