Uhygge, mystik og mærkelige væsner

Hvornår:
12. februar 2020 kl. 14:00 – 15:00
2020-02-12T14:00:00+01:00
2020-02-12T15:00:00+01:00
Hvor:
Museum Obscurum
Færgestræde 1
4800 Nykøbing Falster
Danmark
Pris:
65 kr., børn u/18 gratis

Vinterferien er lige om hjørnet, men hvad skal man dog få tiden til at gå med? Du skal selvfølgelig forbi Museum Obscurum i Nykøbing, hvor man kan komme helt tæt på mystiske væsker og ting, man måske ikke helt forstår.

“Er du vild med det overnaturlige, så er Museum Obscurum i vinterferien lige noget for dig. Her holder vi nemlig rundvisning i udstillingen, hvor vi dykker ned i alt det mystiske, uhyggelige og mærkelige, der gemmer sig. Vi skal se varulven i øjnene, besøge heksens hus, opleve et ægte næbdyr og se skelettet fra en drage,” fortæller dagens rundviser, Leif Plith Lauritsen, arkæolog og bygningsansvarlig ved Museum Lolland-Falster.

Rundvisningen er tilpasset, så den er for alle aldre, så grib børn, børnebørn, fætre og kusiner under armen og få en på opleveren i vinterferien i Museum Obscurum.

Billetterne bestilles på tlf. 5485 1303 (i Turistinformationens normale åbningstid) eller ved direkte henvendelse i Den gamle Købmandshandel/Turistinformationen i Nykøbing F. Køb af billetter er efter først-til-mølle-princippet.