Slap-af-koncert i Sakskøbing Kirke

Hvornår:
10. december 2019 kl. 20:00 – 21:30
2019-12-10T20:00:00+01:00
2019-12-10T21:30:00+01:00
Hvor:
Sakskøbing Kirke
Kirkestræde 2
4990 Sakskøbing
Pris:
Gratis

Igen i år indbyder Sakskøbing Kirke til Slap-af-koncert i julemåneden – en lille times stemningsfuld musik og en masse stearinlys.

 

Koncerten finder sted tirsdag d. 10. december kl. 20. Som altid er publikum ved Slap-af-koncerterne velkomne til at lægge sig ned på kirkebænkene eller tage deres egen yogamåtte/liggeunderlag med. På den måde kan man rigtig nyde synet af de gamle hvælvinger, som denne aften næsten udelukkende oplyses med stearinlys.

Ved orglet sidder kirkens egen organist, Flemming Chr. Hansen, som har udvalgt smukke orgelstykker til advents- og juletiden af Bach, Boëllmann og næste års 150-års fødselar Charles Tournemire. Koncerten slutter med en længere improvisation på kirkens 100 år gamle Hornung & Møller-flygel.

Der er gratis adgang, og dørene åbnes kl. 19.30. Det kan godt betale sig at komme i god tid og udsøge sig en god plads – der kommer sandsynligvis en delæ mennesker, og da 3/4 af bænkene er reserveret som liggepladser er derlidt pladsbegrænsning.