Tove Ditlevsens liv og bøger

Hvornår:
13. oktober 2019 kl. 13:30 – 16:00
2019-10-13T13:30:00+02:00
2019-10-13T16:00:00+02:00
Hvor:
Nysted Sognehus
Østergade 24 C 4880 Nysted
Pris:
60 kr.

Tove Ditlevsen mente selv, at hun var født med en slags sivebrønd og septiktank indvendigt. Aldrig så snart havde hun fået den ene til at fungere, før helvede brød løs i den anden. I løbet af dette foredrag fortæller Jeannet Ulrikkeholm om Tove Ditlevsens kaotiske liv.

Den folkekære forfatter voksede op på Vesterbro i et fattigt arbejdskvarter og havde fra barnsben en ambition om at blive en berømt forfatter. Det blev hun også, selv om det ikke lå i kortene, at en pige fra arbejderklassen skulle nå berømmelsens tinder. Tove Ditlevsen nåede at skrive talrige noveller, romaner, selvbiografier, essays, digte, artikler og hørespil, inden hun døde for egen hånd i 1976.

Jeannet Ulrikkeholm fortæller om sammenhæng mellem liv og digtning i Tove Ditlevsens univers, og hun synger nogle af de sange Tove Ditlevsen har skrevet teksterne til. Tove Ditlevsen blev gift fire gange og fik fire børn. Mændene og børnene kom alle til at få afgørende betydning for forfatterskabet. Vi får også at høre om de kolleger, der var tæt på Tove Ditlevsen, bl.a. Halfdan Rasmussen og Piet Hein.