AFLYST – Tre skæggede musikere på Maskens Natcafé

Hvornår:
13. marts 2020 kl. 20:30 – 22:00
2020-03-13T20:30:00+01:00
2020-03-13T22:00:00+01:00
Hvor:
Masken
Voldgade 1 4800 Nykøbing Falster
Pris:
200 kr.

Gæster der har billetter kan få deres penge refunderet, de skal blot kontakte Teatret Masken, tlf. 54 732 732.

 

The White Album startede deres karriere med at turnere England tyndt tilbage i starten af 10’erne, hvor de blot var tre mand med et hav af instrumenter i bagagen og en stak sange komponeret i sommerhuset. Sange der skulle kunne stå alene og nøgne for sig selv uden den store produktion udenpå.

 

De seneste 4 år er bandet blevet udvidet på alle måder – flere musikere, større produktioner, mere gear. Produktionerne omkring pladeindspilningerne udviklede sig større og mere voluminøst, men nu er bandet klar til, at finde ind til sig selv igen, ind til kernen af hvad de er som band, nemlig tre virkelig gode venner, der laver musik sammen.

Det sker med en håndfuld sange, som alle har samme omdrejningspunkt om at kunne fungere i en nedbarberet trio setting med få elementer, for at få fokus på melodien, budskabet og klangen af de tre stemmer sammen.

 

Claus Arvad, Frederik Vedersø og Jakob Eilsø – udgør tilsammen The White Album og de lover at give en aften med vokalharmonier og nordisk folk, personlige sange om skænderier og livskriser fra mænd og fædre lige i slipstrømmen af deres bedste alder. Det hele naturligvis krydret med lamme vitser, pinlige anekdoter og utidigt pjat. Kom og få en god aften på Maskens Natcafé fredag 13. marts kl. 20.30, hvor der er et godt udvalg af specialøl i baren.