Tur til Mygfjed og Skansen i Rødbyhavn

Klik for at se kortet
Hvornår:
28. april 2018 kl. 10:00 – 13:00
2018-04-28T10:00:00+02:00
2018-04-28T13:00:00+02:00
Hvor:
P-pladsen overfor Danhotel i Rødbyhavn
Havnegade 2
4970 Rødby
Danmark
Pris:
20 kr.

Med start ved Danhotel i Rødbyhavn går vi på det sydlollandske dige forbi Lalandia Feriecenter og ad Skansestien til Chr. IV’s ene tilbageværende skanse af anlægget fra 1644 i de sidste år af 30 års krigen.

Vi besøger også dele af Mygfjed, en gammel ø i den udtørrede Rødby Fjord, hvor der bl.a. vokser en bestand af den fredede kongebregne. Området er også et af Lollands kerneområder for forskellige paddearter, bl.a. den sjældne løgfrø, som man en overgang troede, var uddød på Lolland. Vi ser på nogle af de forskellige tiltag der er gjort, for at forbedre levevilkårene for padderne. Vi holder kaffepause undervejs på turen.

Turleder: Naturvejleder Uffe Nielsen, Lolland Kommune
Bemærk: Vær forberedt på at gå ca. 8 km. Husk noget at drikke undervejs og evt. lidt anden proviant.