Vand for motorcyklister – årets kulturhistoriske MC-tur

Hvornår:
8. september 2019 kl. 11:00 – 16:00
2019-09-08T11:00:00+02:00
2019-09-08T16:00:00+02:00
Hvor:
ved Skansen
for enden af Skansevej
Nysted
Pris:
voksne 75 kr., børn under 18 år gratis
MC

Museum Lolland-Falsters årlige kulturhistoriske motorcykeltur har vand som tema

Søkrig, havmøller, kystfiskeri, fyrtårne, helligkilder og kystændringer er alle emner, som deltagerne i Museum Lolland-Falsters kulturhistoriske motorcykeltur i år vil stifte bekendtskab med. Turen har nemlig vand og kyster som tema.

Den kulturhistoriske motorcykeltur er efterhånden blevet en tradition for mange motorcyklister, – de deltager år efter år. Mange kommer langvejs fra for at være med, og alle kan være med, unge som ældre, nye motorcykler såvel som veteranmotorcykler.

“Vi kører nemlig turen med en hastighed på max 70 km/timen. Og vi tilbyder altid de ældste motorcykler at køre forrest. Turen, der er på ca. 70 km, forsøger vi at lægge, så vi kommer ud på så mange små og spændende biveje som muligt,” fortæller Anne Elmer, museumsformidler ved Museum Lolland-Falster, der er turens planlægger og guide.

Turen begynder ved p-pladsen ved Skansen for enden af Skansevej i Nysted. Man kan møde op fra kl. 10 og få en god snak med de andre deltagere inden afgang kl. 11. Turen slutter ved Femernudgravningerne i Rødbyhavn.

For nærmere information kontakt Anne Elmer, 51 21 25 13 / ae@museumlollandfalster.dk