Nu klapper far-fælden

Knuthenborgs nye dinopark er et hit hos fædre – også – så vær klar til dinomani i hele familien.

 

Det er som regel mor, der vælger udflugter, men lige nu er fædrene med på banen med ’vi skal derhen’. Dinoparken har i den grad vakt opmærksomhed, og den kan anbefales til alle i familien.

Indgangen til de 30.000+ m2 er ganske passende i en skov af store 160-årige giant redwood, som er blandt de få arter, der har eksisteret fra dinosaurernes tid til i dag, og allerede udefra afslører brøl i luften, at der er noget at komme efter.

 

Din indre palæontolog

Fat ske og pensel og grav – eller tag fag i kridtet og se, hvad du kan finde. Danmark var dækket af hav engang, så kridt er her nok af, og det er ganske rigt på forsteninger, så chancen for at finde noget er ok. Vil man være sikker, kan man vaske sand med fundgaranti – en god ide, hvis der skal sikres ro på bagsædet på hjemvejen.

Rigtig skov

Man får en hyggelig gåtur gennem en rigtig skov – sådan en, hvor man skal skubbe til grene og gå under faldne træer. Bag bemeldte træer kan så gemme sig forskelligt – nogle hører man på afstand, andre dukker pludselig op bag buskadset.

Sjove detaljer

Der er dinoer med skæl, dinoer med fjer, dinoer med unger, dinoer med reder, dinoer med mad i munden … animatronics i seneste version, dvs. de kommer ikke efter en, men er livagtige nok til at du til noget. Mit gæt er, at det kan blive en prøvelse for mange at skulle holde sig på stien, men det skal man, og så må man pænt vente med at samle op og nusse, til man når klappedyrene, selvom dinounger er fristende nuttede.

Nørd or not?

Oplevelsen er fed – nørd eller ej. Og er man inkarneret dinosaurusiast kan man tage det roligt – de er så opdaterede, som de kan være. Palæontolog Chris Delorey har været med til at lave dem, og den seneste viden er med både arter og fjer og farver. Her kan man bl.a. møde en baryonyx med fisk, før den kan ses i næste Jurassic Park.

Deres efterkommere er lige ved siden af

Når man har fået set dinoerne i øjnene kan man fortsætte til nogle af deres nulevende slægtninge – emuer, som bor lige ved siden af. Ikke helt ulig citipatier. Faktisk er selv de fasaner, der flakser rundt i parken også efterkommere af dinosaurer.

 

Se en intro her

eller tjek mere ud på video her:

https://www.youtube.com/user/Knuthenborg

 

Find ‘holger’

Anduin